Enighedens Park

Ny beboer

Velkommen til som ny beboer i Andelsboligforeningen Enighedens Park Etape 1.

Bestyrelsen vil gerne byde dig hjerteligt velkommen til vores andelsboligforening, hvor vi håber, du bliver glad for at bo.

Som køber/lejer af en lejlighed indgår du nu i et fællesskab, hvor vi sammen er ansvarlige for at der er et godt naboskab ved at vi hilser på hinanden, måske holder øje med hinandens lejligheder når vi er på ferie, tager hensyn til hinanden mv., og at vores ejendom fremstår så præsentabel og indbydende som muligt.

Vi er en omkostningsbevist andelsboligforening og sparer der hvor vi kan. Vi har ikke en gartner ansat, så hvis du godt kan lide lidt havearbejde og at der er pæne blomster og bede, er du meget velkommen til at luge og vande når der trænger.

Vi har to arbejdsdage om året (sidste lørdag i maj og sidste søndag i september), hvor det forventes at alle lejligheder er repræsenteret. Udeblivelse koster 600 kr. Overordnet er formålet med arbejdsdagene at spare foreningen for udgifter til vedligeholdelse, og sikre et ejerskab/ medansvar til at holde bebyggelsen i god stand. Som en yderligere gevinst mødes man med sine naboer og får skabt relationer, der kan være med til at give et godt og trygt naboskab.  Læs mere om arbejdsdagene http://ep1.dk/for-beboere/arbejdsdage/.

Her på hjemmesiden kan du finde andre vigtige oplysninger om andelsboligforeningen generelt, såsom vedtægter, husorden, bestyrelsen mv. samt oplysninger om vedligeholdelse af lejlighederne indvendigt og udvendigt. Det er en god ide løbende at holde sig opdateret på hjemmesiden, hvor nyheder vil blive uploadet løbende. Ydermere har foreningen en facebook-gruppe, som bliver flittigt brugt af beboerne, når der er noget man ønsker at informere om. https://www.facebook.com/groups/124948554193150/

Endnu engang velkommen til!

Med venlig hilsen

Andelsboligforeningen Enighedens Park Etape 1